(Source: arctikalex)

thenexttraintonowhere:

Jeg ved det brækker mig midt over af sorg
Alligevel bliver jeg søvnløs
Alligevel mister jeg alt ved at gribe fat om de tabte ting veje dem i hånden og fortryde
Dengang
Kan vi sige
Og ryste på hænderne og krampe i benene men min krop og de minder de passer ikke sammen
De udligner hinanden jeg bliver til et klumpet dyr i begges nærvær jeg føler mig frem i ingenmandsland uden at huske hvor
Kviksandet lå